Blog Image

Stevns Cykel Motion

Afslutningshilsen fra Christchurch

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, december 02 2008 17:03:39

Nu er jeg tilbage i
Christchurch med alle tiders sommervejr, guirlander på sporvognen og julemusik i
høttalerne. Spøjs oplevelse.

På katedralpladsen
er The Wizard kommet ud af vinterhiet og giver sit besyv med til dette og hint.
Det er ham på trappestigen.

Imorgen skal jeg
hjem til vinteren. That’s life.

Anne

Blog Image



Hilsen fra Nelson

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, december 01 2008 16:28:30

Idag fredag er vi
blevet indkvarteret privat to og to. Nina og jeg bor hos en tidligere MF for de
grønne, og samtidig kunstner. Imorgen skal vi med ham på marked for at sælge
hans kunst, smykker m.v. tror jeg.

Igår var vi på alle
tiders tur op i Abel Tasman National Parken, hvor vi gik 3-4 timer ud til
stranden, fik frokost og blev picket op af en katamaran og sejlet tilbage til
Kaiteriteri 3 timers tid. Undervejs lagde vi ind til Fisherman Island, hvor vi
plukkede muslinger fra en sten, og efterfølgende kogte kaptajnen dem på stedet
og de, der ville, fik sig en god mundsmag. Det var en utrolig
oplevelse.

Venlig
hilsen,

Anne

Blog Image



Fox Clacier 23.11.08

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, december 01 2008 16:27:05

Op på gletcher midt
om sommeren. Den rene is at gå i. Idag tur på 5-6 timer.

Her i NZ er
gletcherne specielle ved, at det er det eneste sted i verden, hvor de bevæger
sig ned midt i regnskov. Og der er så meget pres på, at isen ikke smelter helt,
før der kommer ny ned fra bjergene. Det er ret fantastisk. Dog har det hidtil
været sådan, at med mange års mellemrum smelter den helt, og de regner faktisk
med, at den, vi var oppe på, vil være smeltet om 3-4 år.

Siden dannes der en
ny, hvis det følger historien, og sådan videre.

Ret teknisk og svært
at forstå.

Vi har ikke lige
internet, hvor vi er i disse dage, så dette sendes, næste gang, vi måtte møde
disse nymodens herligheder.

¨

På billedet ser I
mine penge og kort, der blev lagt til tørre, efter min cykeltur i regnvejr igår.
Vestkysten hernede kalder de ikke The West Coast, men The Wet Coast. Og idag var
det ok i formiddag, da vi var ude, og regn hele eftermiddagen.

Powernap i sengen,
det er godt sådan en dag.

Venlig
hilsen,

Anne

Blog Image



Nelson 2

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, december 01 2008 16:25:32

Idag lørdag har vi
været på marked, hvor vores vært sælger sine smykker. Og der var kunder hele
tiden, og han nyder det. Han kører på sin cykel rundt i byen. Tror ikke, han
kører bil. Spøjs fyr.

Venlig
hilsen,

Anne

Blog Image



Queenstown NZ 19.11.08

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %AM, november 19 2008 10:38:41

Idag har fruen været
på eventyr. Funyak Safari. Bus ca. 50 km. nordvest på til enden af Lake
Wakatipu, NZs 3. største sø, som vi bor ved. Derfra næsten 50 km. op af floden i
jetbåd og 5 km. tilbage. Her pustede vi kanoer op og padlede over halvvejs
tilbage med frokost undervejs i skovhytte med ild i pejsen. Efter sammenpakning
af grej, firehjulstrækker over stok og sten til udgangspunktet for at aftage det
lånte tøj, nemlig våddragt, støvler, 2 flisjakker, hue, vindjakke og
redningsvest. Og så tilbage til Queenstown.

En helt fantastisk
tur.

Hilsen,

Anne

Blog Image



Brev fra Qeenstown

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, november 18 2008 16:39:30

Så har vi cyklet i 3
dage, ikke ret meget fra Christchurch til Lake Tekapo og lidt mere de sidste 2
dage videre til Lake Ohau og idag til Queenstown.

Her i New Zealand
finder de jo på alt muligt adrealin fremkaldende, meget her i byen, og I har
sikkert hørt om Bungy Jump. Det har ingen meldt sig til imorgen, hvor vi har
standover Queenstown, så i eftermiddag kørte vi forbi et sted, hvor det
praktiseres, og nåede at se 3 springe. Den ene stod godt nok et stykke tid for
at tage mod til sig. En af dem var nede og dyppe hovedet i floden. Det var sjovt
at se.

Ellers går det bare
så godt, et godt hold, søde voksne mennesker, der passer godt til
mig.

Hilsen til
alle,

Anne

Blog Image



Christchurch

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %AM, november 15 2008 10:44:07

Så er de andre
danskere ankommet her til Christchurch. Vi er en noget blandet flok, men jeg
fornemmer, efter denne dag, hvor vi har fået udleveret cykler og har cyklet
meget kort, at der er en del, der virkelig vil cykle så meget som muligt, og dem
hægter jeg mig på. Jeg trænger virkelig efter 4 uger “i
lediggang”.

Venlig
hilsen,

Anne

Blog Image



Sydover til Wellington

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, november 14 2008 15:01:07

Kære alle,

Det er helt utroligt, hvad vi har set på vores tur
sydover. Se blot på billedet – damp op af jorden. Og så er det, man tænker,
hvornår kommer det næste jordskælv?

I Napier havde de et stort jordskælv i 1931, og fra byen
inden da var omgivet af ildelugtende indsøer og faktisk kun var oprettet på
grund af havnens brugbarhed, steg jorden 2 meter, indsøerne forsvandt, og nu er
byen et af de meget besøgte turiststeder. Fra jordskælvet og 2 år frem fik man
frembragt den skønneste by i Art Deco byggestil, og rigtig mange af disse er
bevaret.

Her kunne vi som de første i verden den dag se solen stå
op. Er det ikke bare så sjovt at tænke på. Jeg kom ikke lige op i tide!

I Wellington, der ligger nederst på Nordøen og er
hovedstad, forventer man når som helst et jordskælv, som formentlig vil lukke
havnen.

Det er noget med, der er 3 kontinentalsokler, der skurrer
mod hinanden her nedenunder.

Vil I nu bare have det godt. Idag har jeg sluppet mit
rejseselskab fra de sidste 10 dage og vil nyde 4 dage i Christchurch, inden
cykelturen starter.

Venlig
hilsen,

Anne

Blog Image



Næste »