Blog Image

Stevns Cykel Motion

Queenstown NZ 19.11.08

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %AM, november 19 2008 10:38:41

Idag har fruen været
på eventyr. Funyak Safari. Bus ca. 50 km. nordvest på til enden af Lake
Wakatipu, NZs 3. største sø, som vi bor ved. Derfra næsten 50 km. op af floden i
jetbåd og 5 km. tilbage. Her pustede vi kanoer op og padlede over halvvejs
tilbage med frokost undervejs i skovhytte med ild i pejsen. Efter sammenpakning
af grej, firehjulstrækker over stok og sten til udgangspunktet for at aftage det
lånte tøj, nemlig våddragt, støvler, 2 flisjakker, hue, vindjakke og
redningsvest. Og så tilbage til Queenstown.

En helt fantastisk
tur.

Hilsen,

Anne

Blog Image



Brev fra Qeenstown

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, november 18 2008 16:39:30

Så har vi cyklet i 3
dage, ikke ret meget fra Christchurch til Lake Tekapo og lidt mere de sidste 2
dage videre til Lake Ohau og idag til Queenstown.

Her i New Zealand
finder de jo på alt muligt adrealin fremkaldende, meget her i byen, og I har
sikkert hørt om Bungy Jump. Det har ingen meldt sig til imorgen, hvor vi har
standover Queenstown, så i eftermiddag kørte vi forbi et sted, hvor det
praktiseres, og nåede at se 3 springe. Den ene stod godt nok et stykke tid for
at tage mod til sig. En af dem var nede og dyppe hovedet i floden. Det var sjovt
at se.

Ellers går det bare
så godt, et godt hold, søde voksne mennesker, der passer godt til
mig.

Hilsen til
alle,

Anne

Blog Image



Christchurch

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %AM, november 15 2008 10:44:07

Så er de andre
danskere ankommet her til Christchurch. Vi er en noget blandet flok, men jeg
fornemmer, efter denne dag, hvor vi har fået udleveret cykler og har cyklet
meget kort, at der er en del, der virkelig vil cykle så meget som muligt, og dem
hægter jeg mig på. Jeg trænger virkelig efter 4 uger “i
lediggang”.

Venlig
hilsen,

Anne

Blog Image



Sydover til Wellington

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, november 14 2008 15:01:07

Kære alle,

Det er helt utroligt, hvad vi har set på vores tur
sydover. Se blot på billedet – damp op af jorden. Og så er det, man tænker,
hvornår kommer det næste jordskælv?

I Napier havde de et stort jordskælv i 1931, og fra byen
inden da var omgivet af ildelugtende indsøer og faktisk kun var oprettet på
grund af havnens brugbarhed, steg jorden 2 meter, indsøerne forsvandt, og nu er
byen et af de meget besøgte turiststeder. Fra jordskælvet og 2 år frem fik man
frembragt den skønneste by i Art Deco byggestil, og rigtig mange af disse er
bevaret.

Her kunne vi som de første i verden den dag se solen stå
op. Er det ikke bare så sjovt at tænke på. Jeg kom ikke lige op i tide!

I Wellington, der ligger nederst på Nordøen og er
hovedstad, forventer man når som helst et jordskælv, som formentlig vil lukke
havnen.

Det er noget med, der er 3 kontinentalsokler, der skurrer
mod hinanden her nedenunder.

Vil I nu bare have det godt. Idag har jeg sluppet mit
rejseselskab fra de sidste 10 dage og vil nyde 4 dage i Christchurch, inden
cykelturen starter.

Venlig
hilsen,

Anne

Blog Image



Northland 2.11.-4.11.2008

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, november 14 2008 14:58:26

Kære alle,

På vores tur her de sidste dage til det nordlige af
Nordøen, sejlede vi idag ud fra Paihai til Hole in the Rocks, og det lykkedes
den meget informative kaptajn at sejle igennem hullet. Igår var vejret f.eks.
ikke til det. På tilbageturen så vi delfiner 2 gange.

Ellers har vi været et par dage der, og hele området
kaldes Bay of the Islands, fordi der er 144 øer. I Waihangi, lige nord for,
hvor vi boede, underskrev den engelske guvernør og et antal maorihøvdinge en
traktat i 1840, hvor New Zealand, som der er idag, så at sige blev
grundlagt. Også efter den tid var og er der strid, men stort set har det siden
fungeret. De kalder jo da i forening sig alle for kiwier.

Hav det
godt,

Anne

Blog Image

Blog Image



Auckland 29.10.-31.10.2008

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, november 14 2008 14:54:58

Kære alle,

Ja nu har jeg så haft et par dage i Auckland, hvor jeg
f.eks. idag har været i botanisk have og på museum.

Igår var jeg bl.a. i Devonport, et gammelt
velhaverkvarter, hvor tiden på det nærmeste står stille. Så newzealandske
juletræer, som jeg har set så mange gange, men disse var sprunget ud med deres
røde blomster. I næste måned vil der rundt omkring være fuldstændig rødt, men
indtil videre er kun få sprunget ud. Se foto.

Hils alle omkring jer her fra den anden side af jorden.

Venlig hilsen,

AnneBlog Image



Coromandel halvøen 25.10.-28.10.08

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, november 14 2008 14:52:57

Kære alle hjemme i
Danmark,

Her sidder jeg i
sengen på hotellet i Auckland, netop kommet tilbage fra min første tur, der
gik til halvøen Coromandel.

Hotellet, vi boede
på, lå helt fantastisk midt i skoven som hytter og centralt restauration m.m. V
vi blev hentet hver morgen og kørt rundt med lokal guide. De 2 af dagene var
guiden Mr. Kivi Dundee, kåret uden eget initiativ, efter den første Dundee film.
Sjov karakter, der arbejder for at bevare og fremelske den bush, der har været
ved at gå til, og ikke uden humor. Forleden tog han os ind i en guldmine, dvs.
et hul ind i bjerget, og der var helt mørkt. Her fik han de to mænd til at
stille sig i hjørnet og synge/råbe for at se, hvad der skete, hvorefter han
tændte sin håndlygte og lyste op på loftet, hvor nogle lokale store ækle røde
edderkoppet vandrede rundt. Vi hoppede på skift, når en faldt ned over os, og da
vi kom ud, kunne Doug, som han også hed, vise den lille gren, han havde kildet
os med.

Jeg vedhæfter et
billede fra Hot Water Beach, hvor varmt vand kommer op fra undergrunden, og folk
valfarter til for at ligge og lune sig.

Desuden kan I se et
foto fra området omkring en nedlagt guldmine, hvor vi var
idag.

Mange hilsener
fra,

Anne

Dette bliver først
sendt imorgen onsdag.

Der er helt heldigt
en internetcafe lige overfor, hvor jeg bor, og imorgen tager jeg vist en dag,
hvor jeg sover længe – er ikke kommet ind i ny soverytme endnu – og ellers
internetter lidt.

Blog Image

Blog Image



5. Brev

Anne's dagbog (New Zealand) Posted on %PM, november 14 2008 14:48:13

Da jeg har erfaret, at nogle ikke har modtaget mail,
eller ikke har kunnet åbne foto, sender jeg her om lidt alle de mails, der
tidligere er sendt til jer, til Ulrik, for indlæggelse på SCMs hjemmeside.

Hav det nu godt. Imorgen skal jeg søreme møde de
danskere, jeg skal cykle med de næste 18 dage.

Jeg kan ikke dy mig fra at medsende et foto, jeg tog på
katedralpladsen her i Christchurch idag. Et børneorkester spillede brilliant
for at indsamle penge til gaver til at lægge under katedralens juletræ. Se
hende den lille, der lige skimtes til højre. Hun rørte ikke en finger på
venstre hånd (den, der skal skabe tonerne), men spillede lystigt med. Det var så sjovt.

Venlig
hilsen,

Anne

Blog Image



« ForrigeNæste »